Den svenske halvø nord for Sjælland byder på flot natur, fremragende mad og rigtig god golf.
Tekst: Peter Bugge og Thomas Vennekilde
For år tilbage valfartede svenskerne til Danmark – nok især tiltrukket af vores lempelige alkoholpolitik. Takket være den særdeles lave svenske kronekurs er strømmen nu i høj grad vendt, og det sydlige Sverige er oversvømmet af tilbudsjagende danskere.
Nabolandet har da også utroligt meget at byde på – ikke mindst når det gælder golf.
Så GOLFBLADET sætter kursen mod det velkendte turistmål, Kullen, der som en spydspids af svensk granit stikker ud i Kattegat lige nord om Nordsjælland.
Vi tager færgen fra Helsingør, hvor prisen er ca. det halve af en tur over Øresundsbroen, og vel ankommen til Helsingborg 20 minutter senere kører vi mod nord. Dog med en lille afstikker til Dormy, golfvarehuskæden, hvor den billige svenske krone for alvor kommer til sin ret. Lige udenfor Helsingborg findes både en normal Dormy-butik samt en enorm outlet, hvor der primært sælges lidt ældre produkter.
Vi er således fuldt pakket med både tees og bolde, da vi ankommer til turens første stop, S:t Arild Golfklubb. Men vi kunne snildt have sparet turen til Dormy, klubbens egen proshop er nemlig både stor og velassorteret.
Selve klubbens navn er lidt særpræget. Ifølge et gammelt sagn, Arildsvisen, lod en adelsmand sine tre stedbørn, Arved, Tora og Gille, myrde ude på havet. Ligene flød i land på tre forskellige kyster og gav navn til stederne: Torekov på Bjäre/Bjerg, Arild på Kullen og Gilleleje på Sjælland. Og for golfklubben gør det nok heller ikke noget, at navnet har en vis lighed med St. Andrews…
Klubben har indrettet sig i længerne på en gammel gård, hvor solceller dækker flere af tagene. Det giver billig strøm, og om sommeren endda overskud, som kan sælges.
Vælg det rigtige teested
Banen er en klassisk parkbane med et moderne layout, hvor man kan se forhindringerne fra teestedet. Forhindringer er måske så meget sagt, for egentlig er det mere udfordringer, som møder en fra tee.
Den første er at vælge det af de fem teesteder, som passer bedst til ens spil. Med længder fra 4.500 til 6.300 meter er der et bredt spektrum at vælge imellem. Vi tager 5.800, som tidligere blev kaldt herretee. Og det skal vise sig at være udfordrende nok. For der er mange af hullerne, hvor det er vigtigere at tænke end bare at tonse til bolden – doglegs, søer og strategisk placerede bunkers sætter visse krav til præcisionen. For eksempel er første hul et kort dogleg par-4, hvor de modige kan komme ganske tæt på green – eller en tur i roughen. De fornuftige slår ned i doglegget og tager det 120 meter andetslag, der deraf følger. Og sådan er det på rigtig mange af hullerne – de kloge slår en hybrid fra teestedet og kommer på den måde fint rundt. De kække trækker driveren op af bag’en og krydser fingrene.
Det er endnu tidligt på sæsonen, da vi besøger S:t Arild, men standen på banen er allerede fin. Kullen har, ligesom Danmark, været tørkeramt i foråret, og fairways er derfor lidt hårde. Men græsset er grønt, og på green triller bolden jævnt. Der er pænt med bunkers på banen, og de er alle udstyret med det fineste strandsand, som er en fornøjelse at slå fra.
Der er masser af udfordringer på St. Arild – som eksempelvis her på 15. hul, hvor en enorm sø beskytter green.
Søer sætter spillet under pres
Banen er anlagt på gammel landbrugsjord og er derfor ikke voldsomt kuperet. Men mange greens har dog udfordrende run-offs og kuperinger, som sætter ens indspil og putning på prøve.
Selvom den ikke er kuperet, har banen en række “fordybninger”, og de er fyldt med vand. På otte af hullerne er der søer, og langt de fleste af dem sætter ens spil under pres. Det er 4. hul et godt eksempel på. På det lange par-4 hul vil man gerne godt afsted fra tee, men ude i landingsområdet tager en sø en stor bid af venstre side af fairway, mens en å i højre side af green udelukker muligheden for at slippe afsted med et slice i andetslaget.
Vi spiller vores runde med Peter Larsson, en tidligere elitespiller, der efter en skulderskade i militæret valgte at blive klubpro og nu er forretningsfører i S:t Arild. Vi spørger ham, om 4. hul er, hvad han vil kalde banens signaturhul. Det mener han ikke. Han siger, at det nok snarere er 12. eller 15. hul.
Så forventningsfulde bevæger vi os videre på runden. Efter 9. hul holder vi en pause i halfway house. Svenskerne har tradition for at gøre holdt her og spise en “korv” (pølse, red.). Vi nøjes med lidt at drikke og en pose Bilar, inden vi giver os i kast med bag-ni.
Her ændrer banen karakter og får lidt skovpræg. Faktisk skulle hullerne 11. og 12 have været endnu mere integreret i skoven, men under anlægsarbejdet faldt man over et fundament til en gammel bygning, og så måtte banearkitekten flytte lidt på stregerne. 12. hul er nu stadig en lille perle. Et dogleg hul, der kræver et præcist drive for at få et ordentlig slag til en green, der ligger for enden af en snæver korridor af træer. Selvom der ikke er nogen hazarder på det relativt korte hul, så byder det på et par slag, hvor man godt kan mærke pulsen, når man står over bolden.
Dropper den traditionelle øl
Det kan man i den grad også på 15. hul. Det korte par-4 hul minder faktisk en del om 1. hul på Old Course i St. Andrews – kort og på papiret enkelt, og så alligevel ikke. Foran green ligger en stor opstammet sø, som sætter tanker i gang og straffer alle slag, der bare er det mindste for kort.
Peter Larsson havde ret. Selvom 4. hul var fint, så var 12. og 15. endnu bedre. Så det er med et smil på læberne, at vi putter ud på 18. og begiver os tilbage mod klubhuset.
For en sjælden gangs skyld dropper vi den traditionelle øl efter runden, da vi kommer i tvivl om de svenske promillegrænser. De viser sig senere at lyde på 0,2%, så vi kunne godt have drukket en enkelt lille øl. Eller en alkoholfri Pripps.
Men vi skal videre. Vores næste stop er helt ude på spidsen af Kullen, hvor vi skal tilbringe natten. Der er masser af gode overnatningsmuligheder på Kullen, f. eks et af de gamle badehoteller eller på en af områdets vingårde.
Vores valg falder på Kullagårdens Wärdshus, der ligger direkte på Mölle Golfklubbs grund og fungerer som både hotel og restaurant, men også som klubhus for golfklubbens medlemmer.
Hotellet er gammelt og med sine blot 16 værelser ganske intimt. Planen er at udvide kapaciteten til det dobbelte, når pengene er til det.
I den hyggelige restaurant med udsigt til 18. hul får vi serveret en omgang vildsvin, mens forpagteren fortæller om maden og vinen.
Og da snakken falder på netop vin, får vi faktisk lidt af en nyhed. Der findes flere vingårde på Kullen, den ene af dem, Arilds Vingård, grænser lige op til et af teestederne på S:t Arild. Hidtil har al handel med spiritus over 3,5% været henlagt til Systembolaget. Men fra denne sommer er der givet tilladelse til gårdsalg fra eksempelvis vingårde. Dog højest tre liter pr. person – vi er jo i Sverige. Men i princippet kan turisterne altså snart tage et par flasker med hjem fra Kullen.
Denne aftens vinmenu inkluderer desværre ikke den lokale vin, der er forholdsvis dyr, så vi må “nøjes” med en tysk Riesling og en fransk Merlot, inden vi efter en lang dag tørner ind på det lille, men ganske hyggelige værelse.
Mölle var omkring år 1900 for Sverige, hvad Skagen er for Danmark. Øverst på bakken ses det gamle, imposante badehotel, Grand Hotel.
Greenfee til fire kroner
Efter en glimrende morgenmad er vi dagen derpå klar til at prøve kræfter med en af svensk golf’s gamle damer, Mölle GK. Den åbnede i 1943, og et kig i greenfeebogen i klubhuset afslører, at en runde dengang kostede den nette sum af fire kroner. Bladrer vi lidt i bogen, falder vi over mange danskklingende navne. Klubben har altid været populær blandt danskerne – ikke mindst blandt en gruppe fra Københavns Golf Klub, der siden sidst i 1940’erne trofast har taget turen hertil en gang om året, og de vender også tilbage til august.
Den gruppe er ligesom de øvrige gæster vigtige for klubben, der med sine blot 400 medlemmer er afhængige af greenfeeindtægter.
Som det sig hør og bør begynder vi dagen med en tur på rangen. Den er ganske imponerende og skiller sig på mange måder ud fra den golfoplevelse, der venter os. For rangen er stor, bred og med masser af udslagssteder. Og så er den anlagt for foden af en skråning, så man kan se, hvor alle ens slag lander.
Lige det med skråningen er nu ikke ulig banen. Den er nemlig også ganske kuperet, hvilket vi erfarer allerede på vejen OP til 1. tee.
Vi har ikke spillet mange huller, før at den godt 80 år gamle bane har givet associationer til en række danske baner som Asserbo, Ebeltoft og Fanø. De er også anlagt for mange år siden i et kuperet terræn i et sommerhusområde. Og så er hullerne i den korte afdeling. Noget som Mölle med en par på 70 og længder på cirka 5.300 og 4.600 meter fra gul og rød tee også må siges at være.
Kig til Danmark
Banen er, hvad man vil kalde finurlig – i Sverige siger de knixig. Fairways hælder meget fra den ene side til den anden, og på enkelte huller skal man lande bolde i semiroughen, hvorefter den så bouncer ind på fairway, flere teeslag skal slås hen over det foregående hul, greens er meget små. Og det hele er bare supercharmerende.
Vi har følgeskab af Fredrik Hjort fra klubbens bestyrelse. Han fortæller, at det for dem er vigtigt, at bevare banens særpræg og unikke karakter. Her er absolut ingen ambitioner om at forlænge banen, lave store greens og give stedet en amerikansk country club-følelse. Og godt for det. For man kan ikke lade være med at blive lidt forelsket i så en gammel og i mangel af et bedre ord “utidssvarende” bane. For her er hyggeligt, spillet er overkommeligt, men det er bestemt ikke let, hvilket vores scorekort efter de første fem huller tydeligt viser.
Fra 5. green er der en lille spadseretur om til den næste del af banen. Her kommer vi forbi stedet, hvor kong Gustav 6. Adolf slog det allerførste slag ved indvielsen i 1943. Kun en mindeplade afslører, at her engang lå et teested.
De næste huller åbner noget mere op, og vi finder driveren frem et par gange. For eksempel på 8. hul, hvor vi dog først bruger lidt tid på at nyde udsigten over havet mod Nordsjælland. De har været så venlige at placere en bænk her, så hvis man bliver vemodig og ramt af hjemve, kan man sætte sig og nyde Danmark i horisonten.
Mölle Golfklubb ligger ufatteligt smukt. Og når der bliver tyndet ud i træerne, så der bliver kig til havet, bliver det bare endnu bedre.
Ældgammel rekord
Mange af hullerne på banen ligger faktisk lige ud til vandet, men det kan være svært at se. Derfor er klubben også begyndt at tynde lidt ud i de træer og buske, der omkranser banen.
Det oplever vi blandt andet på de sidste syv huller, der ligger ovre på den anden side af vejen, og byder på en noget anderledes golfoplevelse. Her er det ikke længere Asserbo og Fanø, man får mindelser om – snarere Esbjerg og Hornbæk. Hullerne er noget længere og mere “regulære”, om man vil. Et par af dem ligger ud til vandet, og her har buske og træer til en vis grad måttet lade livet for at lukke lys og søkig ind. Det er, hvad man kalder en rigtig god ide, for det er ret fint at have udsigt til en sejlbåd, mens man går hen mod næste tee.
Som nævnt er banen kort. Og det kan nok foranledige mange til at tænke, at så er den også let. Men da vi putter ud på 18. green, viser vores scorekort noget andet. Mölle giver bestemt ikke ved dørene, og hvis man ikke har styr på det korte spil, kan det godt blive en hård dag. Det er da heller ikke uden grund, at banen er ratet ganske højt, og vi får tildelt endog ganske mange slag. Meget sigende er banerekorden på 63 slag – og sat i 1969…
I bilen på vej tilbage mod færgen og Danmark, taler vi om, at Kullen bestemt er et besøg værd – både når det kommer til golf, men også når det drejer sig om natur og god gammeldags hygge. For Kullen er cool. Men den er også kul, som de siger i Sverige.
Fakta
Kullen
Kullen ligger få kilometer fra den danske kyst, men er en helt anden verden. Her er dansk vand og kalk erstattet af solid svensk granit og klippe.
På land er der adskillige vandreruter gennem det afvekslende landskab, og havet er yndet blandt dykkere.
I bølgerne boltrer marsvin sig. Det er de små hvaler, svenskerene kalder “tumlare”. Den bedste mulighed for at se dem er fra spidsen af Kullen, hvor man også finder det gamle fyr fra år 1900. Det er Skandinaviens kraftigste og kan ses 50 kilometer væk – her er åbent for gæster i sommermånederne.
Hovedbyen på Kullen er Mölle, der huser under 800 indbyggere. Det tal mangedobles hver sommer, hvor havneområdet med sine mange restauranter er populært. I byen findes der utallige overnatningsmuligheder – ikke mindst det gamle, imposante badehotel, Grand Hotel, der troner over byen med spektakulær udsigt.
Synden i Mölle
Omkring 1900 var Mölle på Kullen en sand magnet, der tiltrak turister i tusindvis fra især Berlin og Danmark.
Baggrunden var lettere pikant, Mölle var nemlig det første sted i verden, hvor mænd og kvinder fik tilladelse til at bade sammen. Det dokumenterede den kendte fotograf Peter P. Lundh i en rejsereportage i en avis i Berlin, og så strømmede folk til. Ikke bare med tog fra den tyske hovedstad, men også via daglige bådafgange fra København.
Bevægelsen fik tilnavnet ”Synden i Mölle”, og det var ikke usædvanligt, at byens indbyggere tog officiel adresse i en nærliggende by – for den slags skørlevned var bestemt ikke velset på den tid.
I dag lever historien videre på Ransvik Havsveranda, der var centrum for ”synderne”. De gamle bygninger står endnu og danner i dag en idyllisk ramme om en særdeles fremragende restaurant lige på kanten af klipperne og med udsigt til Mölle by. De smilende værter gør vores frokost til en fornøjelse, og folkene i køkkenet kan deres kram. Det smager faktisk så godt, at det næsten føles helt syndigt…
Fakta:
Andre baner i området
Med mere end 60 golfbaner i Skåne er der nok at vælge imellem. Og selv i et lille område som Kullen og omegn er udvalget ganske godt.
Höganäs
En lille bynær ni-hullers bane. Hullerne er ikke så lange, men byder på en del udfordringer i form af vand og sand. Greenfee er 400 SEK for hele dagen.
Helsingborg
Banen kunne sidste år fejre 100-års jubilæum. De ni huller ligger helt ud til vandet og har udsigt til Sjællands nordkyst. Greenfee koster 400-500 SEK.
Vasatorp
Hvis det er en mesterskabsbane, du søger, så er Vasatorp ved Helsingborg et rigtig fint bud. De 57 huller byder på udfordringer for alle. Greenfee fra 200 til 1.195 SEK afhængig af hvilken bane du vil spille.
