Der blev som ventet ingen spænding om udfaldet af Ryder Cup. USAs hold var suverænt og sejrede 19-9 efter at have vundet fire af de dem sektioner. Singlerne sluttede 8-4, men da afgørelsen var faldet, var det pludselig vigtigt for europæerne, at de ikke led det største nederlag, siden det nuværende format blev vedtaget – og det undgik de ikke.

Det hidtil største nederlag fra Walton Heath i 1981 var 18½-9½ til USA, og med tre matcher tilbage var stillingen 17½-7½, selv om tre af de spillere, der har haft en barsk skæbne, fik en lille oprejsning. I den første single sejrede Rory McIlroy således 3&2 over Xander Schauffele, men alligevel brast han i gråd under et efterfølgende interview, fordi han ikke følte, han havde leveret til sit hold. Hvis ikke det fortæller noget om, hvor stærkt han føler for Ryder Cup?!

I sjette single lykkedes det efter fornem fight for Viktor Hovland at vride en deler ud af opgøret med Collin Morikawa. Han fik dermed i alt to halve pointi fem opgør, men fik langt fra den rolle, som Harrington havde lagt på hans skuldre. Det var formentlig for meget for den norske debutant, hvis kampvilje og fysik ikke kan betvivles.

… og i ottende single beholdt Ian Poulter sin fantastiske serie af Ryder Cup-singler, da han førte fra først til sidst og besejrede Tony Finau, så han nu har syv vundne og en delt single. På Gettys billede lykønsker en storsindet amerikansk kaptajn, Steve Stricker, Poulter.

Til da var de øvrige resultater: Patrick Cantley 3&2 John Rahm. Scottie Scheffler 4&3 Jon Rahm. Bryson DeChambeau 3&2 Sergio Garcia. Dustin Johnson 1 up Paul Casey, som missede et forholdsvis enkelt putt for at halvere på 18. Brooks Koepka 2 up Bernd Wiesberger. Justin Thomas 4&3 Tyrell Hatton.

Derefter var der lidt oprejsning også til Lee Westwood, da han vandt 1 up over Harris English og undgik en rokade i nuller.

Begge de to sidste matcher var helt lige før sidste hul, og først delte Jordan Spieth med Tommy Fleetwood, hvorefter åget lå på Matthew Fitzpatricks skuldre. Da han sendte sit andet slag i vandet, fik USA alle tiders rekord med sejr 19-9.

I den kommende tid vil meget blive analyseret, men det er uomtvisteligt, at den unge generation af blændende dygtige amerikanere gjorde udslaget, så det må Europa hellere kopiere i Rom 1923 med fx brødrene Højgaard!

Forrige artikelTo i top-10 på Challenge Tour – superrunde af Koerstz Madsen – nydeligt af Krølbøll
Næste artikelTirsdagsanekdoten med amerikansk overmod
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.