Jeff Winther og Niklas Nørgaard (billedet/ Getty) var tidligt ude på anden runde i Hero Indian Open, og de benyttede de fine forhold til at lægge sig godt fremme på leaderboardet. Winther gik i -4 og Nørgaard i -7, en af dagens allerbedste runde.

Da turneringen blev afbrudt af torden ud på eftermiddagen, lå de som delt nr. 8 i -7.

Forrest ligger japaneren Keita Nakajima efter en meget speciel runde. Han havde syv birdies på scorekortet, da han fik tre bogeys i træk på 14-16. Alligevel samlede han sig sammen til at slutte eagle-birdie, så han for anden dag i træk gik i -7 og fører i -14.

Han erto slag foran Romain Langasque og tre foran Matteo Manassero, der havde to eagles, men også en dobbeltbogey på sit kort. Joost Luiten, der førte efter første runde, ligger i -10 med tre huller tilbage.

Marcus Helligkilde kom rundt i +1 og faldt til nr. 50 i -2, et slag på den rigtige side af cutgrænsen.

Rasmus Højgaard trak sig med rygproblemer, mens Jonathan Gøth Rasmussen +2, Sebastian Friedrichsen +3 og Søren Broholt Lind +5 må holde weekenden fri.

I Australien fører amatøren Justice Bosio fra værtsnationen New South Wales Open i -7, to slag foran et stort antal spillere. Nicole Broch Estrup er nr. 24 i -2 og Smilla Tarning Sønderby nr. 34 i -1.

Forrige artikelFlot start i Arizona af Emily og Nanna – hæderligt i Indien af Winther og Helligkilde
Næste artikel3 populære online spillemaskiner/slots med golftema
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.