Adskillige danske spillere gjorde det fremragende på moving day, og søndag er blevet ekstra spændende af mange årsager.
Først og fremmest fører Jeppe Kristian Irish Challenge på HotelPlanner Tour. Han gik lørdagens runde i -7 efter at have spillet de første seks huller i -5. Forholdene var ikke så lette, som hans score antyder, og han er tre slag foran nr. 2, franskmanden Oihan Guillamoundeguy, som er årsag til, at jeg må opgive min påstand om, at spillerne med de længste navne altid er fra Thailand!
Gustav Frimodt (billedet/ Getty) startede dagen med to bogeys, men kom stærkt tilbage og ligger delt nr. 8 i -4. Peter Launer Bæk er nr. 17 i -2, Martin Leth Simonsen nr. 25 i -1, John Axelsen nr. 33 i par, mens Christoffer Bring og Victor Sidal Svendsen er delt nr. 64 i +3.
På DP World Tour var en stærk blæst og en udfordrende bane årsag til, at scorerne blev beskedne i Nexo Championship. Grant Forest fører i -8, tre slag foran Kristian Reitan, Todd Clements og Daan Huizing, og derefter følger minsandten Jacob Skov Olesen i -4. Hvor svære forholdene var, fremgår bl.a. af, at Hamish Brown rykkede 11 pladser frem med en runde i +3. Han er nu nr. 49 i par.
På LET fører Laura Fünfstück, Tyskland PIF London Championship efter anden runde i -9 med tre slag til fire forfølgere. Emily Pedersen rykkede frem som nr. 18 i -2, mens Natacha Høst Husted faldt tilbage til par og ligger som nr. 28.
FedEx St. Jude Championship har færdiggjort tredje runde. Tommy Fleetwood fører i -14 foran Justin Rose -13. Scottie Scheffler er rykket frem som nr. 3 i -12. Stillingen for spillerne omkring nr. 50, som giver adgang til næste uges BMW Championship, er: 48. Chris Kirk. 49. Rickie Fowler. 50. Jhonattan Vegas. 5a. Aldrich Potgieter. 52- Wyndham Clark.





























