Sebastian Friedrichsen har fået en lidt tung start på livet som DP World Tour-medlem, men vendepunktet kommer måske i Bahrain, hvor han efter en første runde i 6 under par ligger på fjerdepladsen, 2 slag efter den førende Tom Vaillant fra Frankrig.

Rasmus Højgaard kæmpede med maveonde og var på evig udkig efter et toilet undervejs på runden, men kom alligevel rundt i 5 under par, og indtager ottendepladsen. Efter fire birdies i træk på sine første ni huller, sluttede han han birdie-eagle efter to laaange putts.

I Californien kæmper brormand Nicolai lidt med det på Spyglass Hills, hvor han er ude i dagens sidste bold. Med tre huller tilbage er han delt 61 af de 80 deltagere i +1. Turneringen føres af Patrick Cantlay i -8, som kom i land på Spyglass Hills. Bedste spillere på Pebble Beach Golf Links er indtil videre Si Woo Kim og sidste uges vinder, Matthieu Pavon, der er 6 under med et par huller tilbage.

Foto: Getty Images

Forrige artikelUgens tv-golf: Nicolai spiller om 20 mio. $
Næste artikeld’Angleterre: 5-stjernet luksushotel for kræsne golfspillere, der ønsker ultimativ luksus
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.