Der spilles stadig golf i Skotland, hvor European Tour afvikler Rolex Series-turneringen Scottish Open, og i Piemonte i Italien, hvor der spilles Challenge Tour, Italian Challenge.

Men begge steder er der danskere, der er pænt med fremme. I Scottish Open ligger Lucas Bjerregaard på en delt ottendeplads i -3 efter 10 spillede huller, og et slag efter holder Rasmus Højgaard sig til efter 14. huller. Rasmus er i bold med veteranerne Ian Poulter (-5) og en storspillende Lee Westwood (-8), som er dagens bedste p.t., foran Alexander Björk i -7.

Jeff Winther sluttede med dagens anden dobbeltbogey, men havde også fire birdies og er i par, mens Søren Kjeldsen er i +1 og Joachim B. Hansen er i +2. Thorbjørn Olesen sluttede i +5 (inklusive en firedobbelt bogey), et slag bedre end Thomas Bjørn, der sluttede sin runde af med at hole fra bunker og dagens eneste birdie.

Vejret er koldt med vindstille, i modsætning til i morges, hvor det var koldt og blæsende.

To i Top10

Niklas Nørgard Møller og Nicolai Kristensen (efter 15 huller) deler syvendepladsen i Italien i -5, hvor engelske Todd Clements fører i -8. Desuden er Martin Ovesen nummer 17 i -4 og John Axelsen hænger efter i -1 som nummer 58.

Spillet er i gang begge steder og scores kan her – Scottish Open og Italian Challenge.

Foto: Getty Images.

Forrige artikelAraslöv Golf & Resort – En favorit hos danskerne
Næste artikelUSA: Den forsvarende mester fører
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.