Marcus Helligkilde havde marginalerne imod sig i sidste runde af Acciona Open de Espanã. Han lo lidt ironisk, da han fik dagens første birdie på 15. hul, men heldigvis havde han fået eagle på hul 5. En birdie på 16 bragte ham trods en bogey på 10 frem i top 9 i -14, om end den var ottedelt.

I toppen gav Matthieu Pavon (billedet/ Getty) ingen blottelser, og hele førerbolden holdt sig bogeyfri. Pavon gik sidste runde i -7 og sejrede i -23. Zander Lombard gik ligeledes i -7 og blev nr. 2 -19, mens Nathan Kimsey med en runde i -4 blev nr. 3 i -18. Marcel Siem sluttede med -10 og delte fjerdepladsen i -17 med Fabrizio Zanotti.

Thorbjørn Olesen rykkede frem som nr. 17 i -12, mens Martin Leth Simonsen blev nr. 35 i -9 og Christoffer Bring nr. 57 i -5 efter en nydelig slutrunde i -5.

 

 

Forrige artikelSebastian Friedrichsen er nr. 12, Emily nr. 41, Nicolai nr. 53
Næste artikelTom Kim vandt i Las Vegas
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.