Forside Generelt Hurra – så genstartes turneringslivet på tværs af klubberne

Hurra – så genstartes turneringslivet på tværs af klubberne

Mølleåen

Endelig en supergod coronanyhed.

Den overraskende fine udvikling i smittetrykket for coronavirussen gør, at DGU har kunnet ændre på starttidspunktet for genoptagelse af de landsdækkende turneringer, og den chance har man naturligvis straks grebet. Det betyder, at man omgående kan melde sig til og deltage i bl.a. …

DGU Elite Tour II 30-31. maj, hvor man i øvrigt mangler en bane til piger/Girls only-afdelingen.

Makker Cup

Mølleåen Open (billedet er fra Mølleåen).

Næstved Open U-22

Desuden arbejder man koncentreret på at få gjort programmet for Danmarksturneringen klart, og i år har man formentlig ikke det problem, at mange spillere er i udlandet på golfferie.

For så vidt har golf været en priviligeret sport under krisen, fordi det har været muligt at dyrke spillet trods lukkede klubhuse, restauranter og toiletter, så for mange har foråret været mere aktivt end i mange år – men det bliver nu lækkert at kunne konkurrere ordentligt igen.

Det har andre lagt mærke til, og det bliver et rigtig godt argument, når man nu skal lokke nysgerrige til den udsatte Golfens Dag 21. juni. Hvis vejret bliver godt, og klubberne er vågne og allerede nu begynder at kunne ses i lokalsamfundene, kan det blive DGUs største dag nogensinde.

Forrige artikelNu er parkgolf landsdækkende
Næste artikelNærmest flaget gav 1,1 mio. $
Avatar
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.