Vi ved allesammen hvor glade de norske sportskommentatorer er når det går godt for nordmænd, og da Viktor Hovland tidligere i år vandt sin første pGA Tour-sejr i den lille Puerto Rico Open var kommentatorerne på den norske version udgave af GOLFTV helt oppe i falset.

Det bliver ikke mindre i aften, hvis det lykkes Hovland at tage titel nummer to, og det 22-årige stortalent har bestemt chancen. Han ligger nummer to i Workday Charity Open med 18 huller igen, i 14 under par, efter en fornem 6-under runde lørdag.

Den score for runden, 66, på den vanskelige Muirfield Village GC, blev matchet af verdens nummer to Justin Thomas, som samlet har to slags forspring i -16. Collin Morikawa, der førte med tre slag inden runden, måtte nøjes med par, og ligger alene på tredjepladsen i -13. De tre unge spillere, Thomas er klart ældst med sine 27 år, skal ud i hvad der kan blive en usædvanligt seværdig førerbold. Vinder Justin Thomas vil han overtage førstepladsen på FedEx Cup listen.

Sam Burns, Kevin Strelman, Ian Poulter og Rory Sabattini følger efter, men har fem-seks slag op til Thomas.

OBS! Finalerunden kan følges på GOLFTV allerede fra kl. 15.

Foto: Getty Images

Forrige artikelTysk-skotsk duel i Østrig
Næste artikelNicole vandt klart på hjemmebane
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.