Nicole Broch Larsen vandt klart, da hun på hjemmebane i Hillerød tog sejren i Hillerødpokalen, én af sæsonens store, velrenommerede eliteturneringer. LPGA-proen sluttede i -5 over tre runder, hvilket var otte slag bedre end klubkammeraten Fie Olsen, der også er professionel. Bedste amatør blev Sofie Kibsgaard Nielsen fra Morsø i +5.

Hos herrerne var der mere spænding om udfaldet. Simon Bukrinsky, pro fra Kokkedal, og Jonathan Gøth-Rasmussen fra Søllerød, gik begge finalerunden i 67 slag (-3), men med tre birdies på de sidste tre huller, mod kun én til Bukrinsky, lykkedes det akkurat Gøth-Rasmussen at holde det ene slags forspring, han var startet dagen med. 7 under par mod 6 under.

Tredjepladsen gik til Frederik Birk Topgaard fra The Scandinavian. Efter en søndagsrunde i 66 sluttede han i -3.

Fotos: Jesper Vinzents.

Forrige artikelI aften kan Norge gå golf-amok
Næste artikelWarrens første sejr siden Himmerland
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.