Bokskogens GK to golfbaner ligger i kanten af skoven med og ud til Ydding skovsö, og det er svært at forestille sig et mere idyllisk sted. Nu kan man også bo på stedet efter en ganske udfordrende runde golf.

Bokskogen to 18. hullers baner ligger lidt vest for Malmø mellem Torups Nygård og Ydding skovsö og har i mange år været kendt som et af Sveriges bedste golfbaneanlæg. De to baner har hver sit særpræg. Den nye bane Kungsbanan ligger i lidt utæmmet natur og har kuperede huller, smalle fairways og forholdsvis små greens, mens den Gamle bane er en klassisk parkbane med let kuperede fairways. Gamle bane har flere gange lagt græs til tour-turneringer og var vært for Junior Solheim Cup i 2003.

Den gamle bane har et stort antal velplacerede søer og fairwaybunkers, samt godt velbevogtede greens. For et par år siden blev klubben færdig med at ombygge greens og greenområder, og de fremstår både spektakulære, udfordrende og i en særdeles høj kvalitet. Store bøge- og egetræer breder sig grene ud på smukkeste vis og tilfører karakter til banen.

Alene på forni er der vand i spil på 6 huller, og særligt hul 2 er en perle af et par3-hul, hvor man står lidt oppe og har udsigt til green med en sø foran. Spiller man lidt for langt på hullet må man sandsynligvis en tur i bunker.
Banen er vedligeholdt i alle ender og kanter. Alle de klippede områder står knivskarpt, og det en fryd at putte på de regulære greens, hvor man kan regne med linjerne – altså ingen skjulte fald.

Der er god plads på fairways, hvis man ellers kan undgå de mange fairwaybunkers. Og, det er en god idé at holde sig på de brede boulevarder for den klippede rough er ganske saftig og betyder ofte et ekstra slag.
Fra green på hul 9 går man lige forbi et vindue i klubhuset, hvorfra der blandt andet sælges pølser, vand, te og kaffe. Det er helt i tråd med den svenske model og til stor jubel.
Hul 12, et langt par5-hul, er et af banens bedste huller, hvor man fra tee slår ud over en sø op mod tre greenbunkers, herfra skal man spille rundt om et lille dogleg og op til en godt beskyttet green.
Der er rigtigt mange gode klassiske golfhuller på Bogskogen, og man vil især huske de smukke huller med sø i spil.

Bo 30 meter fra Klubhuset
Med hensyn til golfophold så samarbejder Bokskogens GK med Scandic-hotellerne i Malmø og en del andre hoteller i nærområdet, og som noget helt nyt tilbyder klubben overnatning i et 150 år gammelt stråtækt hus, der er renoveret fra A til Z.
The Inn at Bokskogen er indrettet med 3 dobbeltværelse med 2 senge, og yderligere 2 dobbeltværelser med 4 senge. Endvidere har huset en fælles dagligstue samt køkken.

Bokskogens Golfklubb
Torupsvägen 408-140, 233 64 Bara
Sverige
Mail: info@bokskogen.com

DEL
Forrige artikelJunior Ryder Cup aflyst
Næste artikelEn afslappet atmosfære på Söderslätts
Klaus Hybler
Klaus Hybler er en erfaren journalist og Klaus er ofte på farten når han dækker emner som rejser og baner, men Klaus tager ofte andre emner op, som berører golflivet i Danmark, om det så er i den enkelte klub eller på unions-niveau hos DGU.