Dagens ret for Joachim B Hansen (billedet/Getty) er tre bogeys, og så er spørgsmålet, hvor mange birdies han laver.

Det er heldigvis mange, og fredag blev det også til en enkelt eagle. Så første runde gik i -4 og anden i -5, og -9 var størstedelen af dagen nok til at føre Italien Open.

Blandt dagens sidste spillere var dog Matthew Fitspatrick, og han nåede lige at stikke snuden foran i -10, men derefter er der to slag til de fem følgende spillere i -7.

Søren Kjeldsen lå i -7 efter 16 huller, men afslutning med dobbeltbogey og bogey betyder, at han ligger i -4 som delt 21.

Jeff Winther havde en B-dag og sluttede i +4, mens Thomas Bjørn havde et par C-dage og sluttede i +12.

Interessant var det at se, hvem der ikke klarede cuttet: Alvaro Quiros, Padraig Harrington, Thomas Detry, Pablo Larrazabal, Ian Poulter, Kiradech Aphibarnrat, Francesco Molinari, Li Haotong, Luke Donald, Scott Jamieson, Martin Kaymer, Paul Casey etc.

Stone Irish Challenge

Fire danskere klarede cuttet, men i beskedne placeringer: 32. Marcus Helligkilde  -1. 38. Oliver Hundebøll og Jeppe Huladhl par. 42. Peter Launer Bæk +2 (dagens flotte runde gik i -2). Nicolai Tinning +4 og Kasper Nyland +5 er færdige.

Q-school

Mads Vibe-Hastrup sluttede i +6 på stage 1 af Q-school og missede cuttet til sidste runde med et slag, men aktuelt kræver en kvalificerende plads til stage 2, at man ligger i -2.

Forrige artikelAlicante er fuld af kolorit
Næste artikelLillebælt satser på juniorer
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.