Otte birdies og en eagle. Joachim B. Hansen fortsætter storspillet i Sydafrika og var brandvarm på den anden runde af Alfred Dunhill Championship, som han netop har afsluttet.

Han krydrede de mange birdies og den ‘store fugl’ med to bogeys for turneringens foreløbigt bedste runde i 64 slag, og indtager dermed turneringens førsteplads inden eftermiddagsholdet kommer på banen på Leopard Creek.

Nicolai Højgaard og Benjamin Poke var desværre i den helt modsatte ende, og spillede sig helt ned i feltets tungeste ende. Lucas Bjerregaard er eneste dansker på eftermiddagsholdet og han skal hive en runde af næsten Joachim-niveau op af hatten for at klare cuttet. Han er i +5 og cuttet ser ud til at falde på minimum par.

Følg livescoring her.

Foto: Getty Images

Forrige artikelMændenes bonuspulje også kraftigt reduceret
Næste artikelEmily overnatter på tredjepladsen
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.