Corona har betydet, at det blot er anden gang, der spilles Augusta National Women’s Amateur. 70 spillere fra hele verden deltager, og blandt dem er danske Karen Fredgaard (billedet/Getty) som følge af hendes placering på verdensranglisten i en karriere på college i Houston, Texas.

Fredgaard er oven i købet udpeget som en af feltets 10 favoritter, og hun glæder sig kolossalt til opgaven, som hun allerede var udtaget til i 2020, hvor turneringen blev aflyst pga. corona.

Man spiller ikke på Masters-banen fra start. De første to runder bestemmer, hvem der skal spille sidste runde på selve den historiske bane, og de 30 bedste, som får denne chance, får lov til at træne på banen på en hviledag, så de kender den, før de skal spille.

Fredgaard har fulgt Masters i årevis og føler derfor, at hun næsten kender banen, men det gør man naturligvis først, når man fysisk har været på den, og det er det primære mål for hende at nå frem til.

I første runde onsdag går hun i bold med spillere fra USA og Kina.

Forrige artikelUgens tv-golf: Tre danskere kæmper om kvindernes første major
Næste artikelNatur, kunst, skippervafler og minigolf
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.