Selv om Nanna Koerstz Madsen (billedet/ Getty) vandt to af sine tre puljekampe i Bank of Hope LPGA Match Play, er hun færdig i turneringen, da sydafrikanske Paula Reto spillede sin karrieres bedste og vandt alle sine tre kampe. Det betyder dog noget vigtigt for Koerstz Madsens ranglisteplaceringer, at hun vandt to matcher, i tredje runde 2-0 over Yealimi Noh.

Et stort antal af verdens bedste kom ikke videre til 1/8-finalerne, der er forbløffende i deres sammensætning: 5 amerikanere, 3 sydkoreanere og en spiller fra otte forskellige nationer, bl.a. svenske Madelene Sagström, der i første knock-out-runde skal møde amerikanske Emma Talley,

I Charles Schwab Challenge er det mest bemærkelsesværdige, hvilke topspillere der ikke klarede cuttet +1, blandt dem vinderen af PGA Championship, Justin Thomas, men også Stewart Cink, Abraham Ancer, K. H. Lee, Justin Rose, Will Zalatoris, Billy Horschell og Gary Woodland.

I toppen finder vi Scottie Scheffler, Beau Hossler og Scott Stallings -9 foran Patrick Reed -8. Norske Viktor Hovland er fremme som nr. 7 i -6, efter han i -5 præsterede en af dagens bedste runder.

Forrige artikelDP World Tour – Challenge Tour – LET – DM mænd og kvinder
Næste artikelFra skrot til slot
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.