Der var hårdt mandefald blandt danskerne på Infinitum Golf i finalen på årets Q-school. Otte var med, og kun to kom videre til de to finalerunder. Mest ærgerligt for Kristian Hjort Bressum, der gik første runde i +4, men i de tre øvrige spillede sig frem i -4 og kun var to slag væk.

De to, der fortsætter kampen om de 20 kort til DP World Tour, leverede begge fremragende fjerde runder. Hamish Brown gik i -6 og ligger nu som nr. 6 i -14, mens Søren Broholt Lind (billedet) gik i -5 og er kommet tæt på som nr. 28 i -9. Nr. 20 har aktuelt -11, så han skal hente to slag på to runder.

Det er ikke så væsentligt, hvem der fører, men sydafrikaneren Zander Lombard imponerer alligevel ved at ligge i -22.

Forrige artikelOlesen tæt på PGA-kort til 2026
Næste artikelIngen stor dansk scoredag i Q-finalen
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.