Den sidste og afgørende Q-school til Ladies European Tour fik en hård start for to af de tre danske deltagere.

Lad os tage det positive først. Den 21-årige amatør Smilla Tarning Sønderby fra Kolding Golf Club, ligger lunt i svinget på en delt 22. plads i 1 over par på South Course (par73).

Anderledes skidt kom de andre danskere fra start. Fie Olsen, Hillerød, er nummer 127 og næstsidst efter en runde i 83 slag på North Course, der har par 71. Meget bedre gik det ikke for Linette Holmslykke (foto), Vejle Golf Club, som efter 81 slag (+10) på South Course er delt 123.

De 65 bedste og lige efter fire runder går videre til den femte og sidste runde, hvor top20 får kategori 11 og top50 får kategori 15. Alle andre deltagere i Final Stage opnår en kategori 18, rangeret efter placeringen i q-school. Efter første runde kræver det +3 at være i Top65, så Fie og Linette har en stor opgave foran sig de kommende tre dage.

Hårdt program

Et par spillere på La Manga er i gang med et nærmest umenneskeligt hårdt program. Den nyprofessionelle svensker Linn Grant og den lidt mere erfarne englænder, Meghan MacLaren, var i sidste og forrige uge med i LPGA Tours Q-school, Grant sluttede på delt 35. plads og altså fik et kort men med meget begrænsede antal starter i vente, og hvor MacLarsen sluttede uden for top45 og missede muligheden for at spille LPGA. De er rejst direkte til Spanien for at sikre sig spillerettigheder på LET. Og det ser ud til at gå lidt bedre. I hvert fald er de placeret som nummer to og tre efter første runde. Men 13 runder Q-school på tre uger som afrunding på en lang sæson er godt nok hård kost.

Foto: LET

Forrige artikelInden Q-school: Smilla tager et slag ad gangen
Næste artikelSe Tigers comeback på tv
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.