Den unge skotte havde intet problem med at kritisere sin kollega for ikke at have råbt ’Fore!’, men amerikaneren har folk til den slags

Robert MacIntyre, 23 år 3. august, er et kæmpe talent, der i år bl.a. er blevet nr. 2 i Made in Denmark og Betfred British Masters, hvor han sluttede eagle-birdie. I The Open oplevede han at føre i klubhuset, da han sluttede i -5, hvilket til slut rakte til en smuk delt sjetteplads.
Det var i første omgang ikke det, der bragte ham i fokus. Det gjorde hans kompromisløse stillingtagen til Kyle Stanley, der to gange under anden runde ikke råbte ’Fore’, da hans bold var på den direkte vej mod personer.
Først på hul 14, hvor en official blev ramt på benet. Derefter på 17. hul, hvor amerikanerens bold noget utroligt af alle ramte Greg Milnes mor – Milnes er MacIntyres caddie.
– Jeg sagde til ham, at han skulle råbe ’Fore’, og han tog det ilde op, fortalte MacIntyre efter runden.
– Han er den eneste, jeg har set gøre det. Det var lige ind i mængden, og vi ventede, at han ville råbe ’Fore’. Han ved i det øjeblik, han rammer bolden, at den er gal, og kan derfor reagere hurtigere end os andre.’
– Det var barske ord, jeg sagde, og det var ikke særlig rart, men man er nødt til at fortælle ham, at det ikke er rigtigt.
Stanley mente ikke, at han kunne bebrejdes noget, og at årsagen til MacIntyres reaktion måtte være, at det var hans caddies mor, der blev ramt: –

Adskillige på teestedet råbte ’Fore!’ Mine to medspillere, min caddie, et par frivillige og min caddie, og de signalerede også, at bolden var i højre. Alle i højre vidste, at den var på vej.’

Hm. Det gælder vist kun, hvis alle netop i det sekund har opmærksomheden rettet mod den, der slår, men det er da interessant, at Stanley mener, at man kan have folk til at råbe ’Fore!’ for sig, og at det fritager en selv for ansvaret.

Forrige artikelSmørum stod for miraklet – Odenses damer kom tæt på
Næste artikelThomas Pieters vandt i Tjekkiet
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.