De saudiarabiske værter for PIF Saudi International har brugt rigtigt mange penge på at sikre turneringen et stjernespækket felt med ikke færre end 21 spillere fra verdens Top50.

Italienske Matteo Manassero er blot nummer 395 på verdensranglisten, og hele 62 ud af feltets i alt 120 spillere ligger højere rangeret end den 28-årige, hvis karriere toppede for otte år siden, hvor han kortvarigt var inde i Top25 i verden.

Ikke desto mindre er det Manassero der skal jagtes af feltet i morgen, efter en fejlfri første runde i 62 slag (-8) på den saudiske ørkenbane Royal Greens, hvor Emily Kristine Pedersen i 2020 vandt tre turneringer på halvanden uge på LET.

Manassero fører med to slag til fem spillere; Sam Horsfield, Adri Arnaus, Bubba Watson, Harold Varner III og japanske Ryosuke Kinoshita. Af de rigtigt dyre drenge i feltet ligger turneringens dobbelte vinder, Dustin Johnson på syvendeplads i -5, Camerom Smith i -4 – sammen med en god håndfuld topnavne – Xander Schauffele, Tyrrell Hatton og Phil Mickelson -3 og Bryson DeChambeau i +3. Amerikanske Trevor Simsby med de danske aner er +1, side om side med Lee Westwood og formstærke Justin Harding.

Foto: Getty Images

Forrige artikelFire danskere i top20
Næste artikelUSA: God start fra Nanna
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.