Gitte og Jan Lunde er begge erhvervsdrivende. Hun er relationschef på Danmarks Tekniske Universitet, han ejer en vinduesfabrik, men sammen har de en passion: På toppen af Danmark – ved Brønderslev – driver de Danmarks nordligste erhvervsvingård, Nygårdsminde; de gør det økologisk, så al pasning og lugning bliver gjort med hakke og håndkraft; og resultatet er … på toppen.


De plantede de første 500 stokke i 2010 på den sydskråning, hvor den oprindelige Nygårdsminde havde ligget, mens de samtidig opførte en ny smuk ejendom. Starten var ikke uden en smertelig erfaring, da de nyplantede vinstokke blev stjålet kort efter, at de var sat i jorden.

Heldigvis anede tyven ikke, hvad han/hun skulle stille op med dem, så de blev fundet i et læhegn, og effektiv førstehjælp fra Jan friskede dem op, så de kunne genplantes.

Erhvervsproducenter
I oktober 2013 kunne parret høste druer for første gang, og i 2015 lod de sig registrere som erhvervsproducenter.

Rondodruer

Nu har de i alt 1,2 hektar beplantet med druesorterne rondo og solaris, og siden de producerede den første rosé fra 2013, har de udvidet med hvidvin fra 2017, og i år er kommet rødvin, sød rose og mousserende rosé til, alt sammen under vinmager Jesper Nielsens kyndige skaberkraft.

Hvor de har tiden og kræfterne fra er en gåde, for i årenes løb er tilkommet en blomsterhave, en lille frugtplantage og en skøn køkkenhave. Desuden blev der i 2019 anlagt en parkgolfbane med 27 huller, fordelt på tre mindre baner, der alle er prydet med kønne planter og træer.

Tre generationer tager en gang parkgolf

I dag kan man købe vinen privat eller nyde dem på Den Gamle Smedje i Børglum eller Teatercafeen; man kan komme til vinsmagning og kombinere med et spil parkgolf; eller man kan sågar blive gift i de romantiske omgivelser. Læs mere om det hele på nygårdsminde.dk

Denne artikels indhold er sponsoreret

Forrige artikelUgens tv-golf: Mesterskabsgolf på ferieøerne
Næste artikel’Lillebror’ er en fuldvoksen udfordring
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.