ALCUDIA: Spillerne blev sendt ud fra 1. og 10. tee til finalerunden af Challenge Tour Grand Final, men vejret er helt horribelt, og efter blot to spillede huller blev spillet indstillet og spillerne kaldt ind.

Det stormer og regner tungt, og banen er reelt uspillelig. På 1. green samler vandet sig og to mand måtte svabre kontinuerligt for at det var muligt at putte. Mindst otte andre greens har samme problem.

De tre danskere nåede alle at komme ud inden spillet blev indstillet. Martin Leth Simonsen startede på bag9 med bogey-birdie, og sagde sarkastisk: “Det svarer til tre under par i dag!”. Rasmus Højgaard fik par på både 1. og 2. hul, mens Benjamin Poke fik par på første, og har markeret sin bold i kanten af 2. green efter tre slag.

Som det ses på billedet er forholdene helt forfærdelige. Det vides ikke med sikkerhed hvornår eller om spillet overhovedet kan genoptages.

 

Forrige artikelSCOREDE HOLE-IN-ONE OG EN BIL
Næste artikelMusik og golf kommer tættere på hinanden
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.