Der var gode danske præstationer i Nordic League turneringen Visby Open by Gotland, hvor nyprofessionelle Sebastian Friedrichsen i dag blev nummer tre, mens den førende på ranglisten, Lasse Jensen, hentede en delt fjerdeplads.

Danskerne var henholdsvis 4 og 3 slag under par, og dermed langt fra sejren, der gik til nordmanden Jarand Ekeland Arnøy, der sluttede i -10. Svenske Joakim Wikström (-6) tog andenpladsen, og ligger nu nummer to på Golfbox Road to Europe ranglisten.

Q-School i Greve

Første runde af ECCO Tours Q-school er blevet afviklet i Greve Golfklub i dag, og her har tre nordjyske amatører lagt sig i spidsen i -5. Hamish Brown og Malthe Tandrup Lausten fra Aalborg og Magnus Krebs fra naboklubben Ørnehøj deler førstepladsen. De 22 bedste gør videre til Final Qualification.

Foto: Sebastian Friedrichsen, da han vandt Portuguese International som amatør tidligere i år.

Forrige artikelGran Canaria lokker med strand og god golf
Næste artikelTorsdags opdatering: Gode danske præstationer
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.