Ny søndagsrunde af Lucas Bjerregaard i Hong Kong (foto: Getty).

 

Kan vi dog ikke overbevise Lucas Bjerregaard om, at hver dag er søndag?

Igen i sidste runde i Honma Hong Kong Open var han blandt de bedste. Trods en bogey på sidste hul sluttede han i -4 for dagen, -5 i alt som nr. 20, 33 pladser fremad i forhold tíl, hvor han startede dagen. Hul 18 fik han i øvrigt aldrig krammet på. Han havde en dobbeltbogey, en bogey og to pars, så han tænker med meget større fornøjelse på 14. hul som han på de fire dage spillede i -4 med en eagle, to birdies og en par.

En flot afslutning på hans 2018, men nu skal han ryste resten af året for, om han holder sig i top-50 på Verdensranglisten. Det bliver meget knebent. Før Hong Kong lå han nr. 47, men forskellene på spillerne omkring nr. 50 er meget små.

Joachim B. Hansen sluttede med en runde i par og er formentlig rimeligt tilfreds med at have klaret det første cut og besat 45. pladsen i -2. Tilmed startede han sidste runde forfærdeligt, tre bogeys på de fire første huller, så han kan mærke sig noget, jeg engang sagde i desperation efter endnu en skidt start´og senere oprejsning: Hvor er det godt, at vi har så god moral – blot pokkers, at der så tit er brug for den!

Sejren blev en sag mellem englænderne Aaron Rai -17 og Matthew Fitzpatrick -16. Fitzpatrick gik sidste runde i -6, men med bogey på 17 og par på 18. Rai gik i -1 med bogey på 18, så der var spænding til det sidste.

DEL
Forrige artikelFornem dansk afslutning i Melbourne
Næste artikelGolfbladet – December 2018
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.