Det lykkedes ikke for Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen at genvinde World Cup, der søndag sluttede i Melbourne, men en fjerdeplads blandt 28 nationer var en fin præstation, og danskernes sidste runde med -7 i foursome kunne kun Australien gøre efter.

ISPS Handa World Cup of Golf - Day 4 Getty Images
Kjeldsen og Olesen præsterede en nydelig World Cup (foto: Getty).

Mens første foursomerunde fredag startede som en katastrofe, var de to titelforsvarere på toppen fra første slag søndag: Birdie-birdie-bogey-birdie. Siden fulgte birdies på 7, 9, 10, 16 og 17. Resultatet var 12 slag bedre end fredag, så det er let at regne ud, hvor chancen for at genvinde pokalen forsvandt.

Belgien (Pieters/Detry) spillede en solid slutrunde, så de sikkert forsvarede deres føring til denne slutstilling i toppen: 1. Belgien – 23. 2. Australien og Mexico -20. 4. Danmark og Canada -17.

USA med Matt Kuchar/ Keith Stanley blev nr. 16 i -9. Sverige besatte 8. pladsen i -14, mens Finland blev 18 i -8.

Forrige artikelVi testede Titleist TS2 & TS3
Næste artikelNy søndagsrunde af Lucas Bjerregaard
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.