ISI – Idrætsskolerne Ikast, Sporstar College Ikast-Brande og Ikast Golf Club indgår samarbejdsaftale om Tullamore golfbanen omkring etablering af Danmarks bedste golfakademi

I Ikast er der en årelang tradition for at stå sammen og hjælpe hinanden til fælles bedste og udvikling.

Således har ISI, College og Ikast Golf Club indgået en samarbejdsaftale til gavn for ungdommen og idrætsuddannelserne i Ikast inden for golfsporten. ”Denne aftale ligger i tråd med tilsvarende aftaler inden for andre sportsgrene som håndbold og fodbold. Nu ønsker vi at understøtte talentudviklingen inden for golfsporten yderligere ved udvikling af Tullamore banen med 70 meter overdækket udslagshus ved driving rangen samt nyudviklede huller. Jens Poulsen, baneejer for klubben, siger: ”Vi ser frem til samarbejdet og går med denne udvidelse efter at lave et af de bedste og hyggeligste træningsanlæg. Og det nye overdækkede udslagssted giver mulighed for at træne hele året. Hos DK Company kalder vi det en klassisk win-win, hvor de nye faciliteter bliver til glæde for både de 1.500 medlemmer i Ikast Golf Club og de unge talenter”.

Torben Østergaard supplerer: ”På ISI og College har vi hvert år 50 store golftalenter samt vores 500 golfkursister, der gæster Ikast hver sommer, og de vil alle få gavn af anlægget. Ambitionen er at kvalitetssikre et af Danmarks bedste golfakademi, og alle parter forventer sig meget af samarbejdet og glæder sig til at følge udviklingen hos de unge golfspillere de kommende år. Vi er grundlæggende meget begejstret i hele SportsCampus for, at vi også på golfområdet får optimale rammer for talentudvikling indenfor golf.
Opgraderingen forstærker et i forvejen helt unikt golfmiljø i Ikast, både for bredde og elite, der nu får endnu bedre rammer, ved at vi (på bedste Ikast-facon) løfter i flok.”

For at give både nuværende medlemmer og de nye og unge sportsudøvere de bedste betingelser er der endvidere investeret i en automatisk boldopsamler, der kan samle op til 14.000 bolde op om dagen med en robot. Også en ny puttingbane med stort areal er der investeret i, og de tre nye huller til erstatning for tre andre huller gør, at banen bliver både bredere og længere.

Samtidig er der investereret i robotteknologi på hele baneanlægget for at følge den grønne linje.

Forrige artikelScheffler gav opvisning
Næste artikelTirsdagsanekdoten: Hvor mange bolde gik i vandet på hul 17 i år?
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.