Efter svage åbningsrunder torsdag fik Linette Holmslykke (72/+1) og Fie Olsen (77, +4) fredag oprejsning under Q-school i Spanien. Men der er stadig rigtig lang vej til tour-kortet. Linette er placeret på delt 96. Plads, Fie på delt 123. Plads, og de har hhv. 3 og 8 slag op til Top65, som p.t er i +8, og i første omgang klarer cuttet og får lov at spille de femte og sidste runde på mandag.

Smilla Tarning Sønderby gik anden runde i 4 over par, 75 på North Course, og faldt tilbage til delt 48. plads, altså lige indenfor de 50, som når ugen er slut får en kategori 15 på Ladies European Tour.

Fransk tragedie

Efter torsdagens runde førte den unge franske Yvie Chaucheprat Q-school efter en 67’er på North Course. Fredag indledte hun så anden runde fra 10. hul på South Course, og allerede på dagens andet hul gik det helt galt. En 5-dobbelt bogey, 9’er, blev fulgt op af en triplebogey på 12. hul (hendes 3.), og endnu en bogey. Runden endte i 85 slag (+12) og Yvie faldt fra førstepladsen til delt 71. plads. Så barsk kan golf være.

Q-school føres efter to runder af engelske Meghan MacLaren, som også var med i LPGA’s Q-school i de seneste to uger. Hun er 6 under par. Hun er et slag bedre end franske Manon Gidali, og tre slag foran nordirske Olivia Mehaffey, der trives i det kolde og blæsende vejr i Spanien, og Marokkos Ines Laklalech.

Foto: Fie Olsen

Forrige artikelSe Tigers comeback på tv
Næste artikelQ-School: Smilla har kurs mod touren
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.