I fjerde runde af kvindernes elitedivision måtte oprykkerne fra Viborg i Elite Vest se sig besejret 8-4 i Aalborg, som dermed fik sine første point. I gruppens anden kamp var det også en overraskelse, at Odense vandt en tæt match mod Vejle 7-5 efter at have vundet alle de tre matcher, der gik til 18. Stillingen er: 1. Viborg 33-15 6. 2. Vejle 26-22 4. 3. Odense 21-27 4. 4. Aalborg 16-32 2.

Her kan virkelig alt ske i sidste weekend, og man skal være opmærksom på, at ligestilling brydes af indbyrdes opgør.

I Øst måtte Smørum kæmpe hårdt mod Helsingør, som på hjemmebane kun tabte 5-7. I den anden kamp fik Kokkedal årets første point ved på udebane at besejre Hillerød 8-4. Her vandt Christina Thouber (billedet/ Jesper Vinzents) begge sine matcher.

I mændenes Vestkreds vandt Odder 13-5 over Gyttegaard, der havde Nicolai, men ikke Rasmus, Højgaard med, mens Silkeborg/Ry og Aalborg spillede 9-9, efter at hjemmeholdet havde opfyldt kravet til uafgjort: At vinde de tre sidste singler! Her kan alt også ske endnu. Se blot stillingen: 1. Odder 47-25 7. 2. Silkeborg/Ry 16-20 3. 3. Gyttegaard 34-38 3. 4. Aalborg 34-38 3.

Odense vandt i Øst 12-6 over Søllerød, mens Smørum kværnede videre med 15-3 over Hillerød, så stillingen er: 1. Smørum 51-21 8. 2. Odense Eventyr 36-36 4. 3. Søllerød 31-41 3. 4. Hillerød 23-31 1.

De sidste to runder spilles i august.

Forrige artikelNicolai Kristensen nr. 5 – Nicole Broch Estrup nr. 18
Næste artikelLeona Maguire sejrede – Emily Pedersen nr. 20
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.