Alle spillere har haft det vanvittigt svært på Green Eagle i Hamburg i denne uge, og en 67’er har været ugens bedste score. Lige indtil finske Kalle Samooja søndag gik hvad der må være hans karrieres bedste runde, og lavede otte birdies på den lange, udfordrende bane – og undgik bogeys!

Den 64’er betød at Samooja sprang 21 pladser frem på leaderboardet og fra klubhuset kunne se en efter en af spillerne, der var startet senere end ham sætte slag til, og til sidst ikke længere kunne indhente den 34-årige finne, der som nummer 239 på verdensranglisten vandt sin første sejr på DP World Tour. Helt ud af det blå – og hvide – kan man vist godt sige.

Kalle Samooja sluttede i 6 under par, muligheden for at nå den score kiksede for Victor Perez, da det ‘kun’ blev par på 17. hul.

Andenpladsen gik til hollandske Will Besseling i -4, takket være en birdie på sidste hul, og Richard Mansell og Victor Perez delte tredjepladsen i -3.

Første Top10

Niklas Nørgaard Møller opnåede med en runde i par sin karrieres bedste placering på DP World Tour, og sin første Top10-placering netop som delt 10’er, og Thorbjørn Olesen revancherede sin grusomme offday lørdag med at gå sidste runde i 68 slag (-49, dagens tredjebedste runde. han sluttede som numer 51 i +7, side om side med Rasmus Højgaard, der i dag var 4 over, og med Jeff Winther på 63. plads i +9 også efter en runde i 76 (+4).

10.pladsen blev sikret med en flot afslutning med birdie på 16. og eagle på sidste hul for en runde i par 72, og det betyder at Niklas Nørgaard Møller rykker op omkring en placering som nummer 105 på DP World Tour Ranking, og altså gav muligheder for at bevare tourkortet et ekstra skud energi.

Foto: Getty Images

Forrige artikelNicolai Kristensens første triumf på Challenge Tour
Næste artikelSikker majorsejr til Minjee Lee
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.