Efter et par år med banerenovering samt sygdomsbekæmpelse i greens, er Simon’s Golf Club nu for alvor tilbage. Det er mange år siden, at har banen stået så godt. Greenkeeper staben har med hårdt arbejde og nye maskiner virkelig fået styr på banen. Træer er blevet fældet, budskadser trimmet og roughen får en ordentlig omgang oftere end tidligere.
Dertil kommer at der fra denne sæson er lavet et nyt og 5. teested, som ligger mellem de gule og de sorte. Det giver golfspillerne lidt flere valgmuligheder og nye udfordringer, og de nye tee steder bliver allerede flittigt brugt.

Simon’s Golf Club ligger I det naturskønne Nordsjælland og har 27 huller, fordelt på 3 sløjfer designet af Martin Hawtree. Hulforløbet er et af de bedste i Danmark hvor der ingen blinde slag er, og alle hazards er altid synlige. Det gør det til en fair, men bestemt ikke nem bane. Der spilles til almindelige greens hele året, og banen er kun lukket i tilfælde af sne og frost.

Forrige artikelDe fleste danskere vandt kampen mod cuttet – flere superrunder
Næste artikelEn god træner gør spillet sjovere og resultaterne bedre.
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.