Adiran Otaegui (billedet/ Getty) fra Spanien startede sidste runde af den til 54 huller afkortede Volvo China Open fem slag efter Sebastian Söderberg. Han spillede en fantastisk sidste runde i -7 og kom i klubhuset i -18.

Söderberg lå i samme score, da han skulle drive på 18. Hans bold sluttede imidlertid out-of-bounds, og han måtte indkassere en dobbeltbogey, så han endog faldt tilbage til delt tredjeplads i denne slutstilling i toppen: 1. Otaegui -18. 2. Guido Migliozzi, Italien -17. 3. Sebastian Söderberg, Sverige og Paul Waring, England -16.

Kun ganske få spillere gik sidste runde over par, men blandt dem var Niklas Nørgaard i +1, der sendte ham tilbage som delt nr. 35 i -7.

I C J Byron Nelson gik Taylor Pendrith tredje runde i -8 og skød til tops i -19. Med en birdie på sidste hul sikrede Jake Knapp sig, at han kun er et slag efter før sidste runde, mens Matt Wallace og Ben Kohles deler tredjepladsen i -17.

I Bardabos Legends fører Scott Hens og Peter Baker før sidste runde i -8, mens Steen Tinning er nr. 46 i +5.

Insperity Invitational på Champions Tour føres af Scott Dunlap -9, mens Thomas Bjørn er nr. 74 i +9.

På Hørsholm GK er man i gang med at afgøre DM to generationer. Far/søn-rækken føres af Jacob og Markus Swan Lund +1 et slag foran Lars og Mikkel Davidsen, mens mixed rækken føres af Christina og Henrik Thouber +11 foran de forsvarende mestre, Anna og Rene Behnsen +12.

Forrige artikelDagregn udskyder spil i Kina og Texas – Jens Kristian Thysted nr. 3 i Karlshamn – Olesen ude i C J Cup, hvor 16-årig klarer cuttet
Næste artikelDM to generationer
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.