Fredagsoversigten har adskillige fine danske præstationer, og lad os starte med dem, der fører.

Forholdene var meget vanskelige i Irish Legends, hvor meget få brød par på anden dag. Da Steen Tinning, hvis tøj på Gettys billede viser temperaturen, gik i +1, var det nok til at holde føringen i -1, et slag foran Paul McGinley, Irland og Emanuelle Canonica, Italien.

I Esbjerg Open Totalenergies på ECCO Tour tog Christian Jacobsen, Korsør føringen i -8 foran Morten Ørum Madsen, Silkeborg-Ry -7, Hamish Browne, Aalborg -6 og yderligere tre danskere på delt fjerdeplads i -5: Victor Bjørløw, Næstved, Victor Sidal Svendsen, Asserbo og Sebastian Friedrichsen, The Scandinavian. Frederik Tøttenborg, Smørum ligger delt 7 i -4. Turneringen afsluttes lørdag.

I D+D Real Czech Championship  fører Gavin Green -14, tre slag foran de nærmeste konkurrenter. Søren Kjeldsen klarede cuttet som nr. 35 i -4, mens Niklas Nørgaard Møller i -1 manglede et slag i cuttet.

I Aramco Series i Sotogrande ligger Nanna Koerstz Madsen nr. 24 i -1. Jessica Korda er i -15 seks slag foran Pauline Roussin, Frankrig og syv foran sin søster Nelly. Skal vi have historiens første LPGA-turnering med to søstre som 1-2?

Endelig til Dormy Open på Challenge Tour i Österåker ved Stockholm, hvor to af fem danskere klarede cuttet. Jeppe Kristian havde nedtur efter den flotte første runde, men +5 var nok til at havne på cutgrænsen -1. Nicolai Kristensen var flot med midt i runden, men tre dobbeltbogeys i træk trak ham ned i +3, så han oven i købet sluttede under Benjamin Poke +1 og Peter Launer Bæk +2. Ene om at være lidt bedre placeret var Christoffer Bring i -3 som nr. 28.

 

 

Forrige artikelKronprins Frederik spiller Made in HimmerLand Pro-Am
Næste artikelDramatisk slutrunde fulgt af otte omspilsrunder i Esbjerg
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.