Normalt siger man, at en golfturnering først afgøres på de sidste ni huller søndag, men det passer ikke altid og Minjee Lee i kvindernes US Open og Billy Horschel i i The Memorial Tournament håber formentlig at de har gjort nok til at de søndag kan cruise deres henholdsvis anden majorsejr og syvende PGA Tour-sejr hjem.

På Southern Pines i North Carolina har australske Minjee Lee 3 slag ned til Mina Harigae inden finalen. Lee gik tredje runde i 67 slag (-4) og var for tredje runde i træk i 60’erne. Harigae, turneringens overraskelse, var rundt i 70. Bagfra truer engelske Bronte Law en lille smule i -7 efter en 68’er. Men som Minjee Lee spiller for tiden synes Harigae at være den eneste reelle trussel, hvis amerikaneren kan få en lyn start på finalerunden.

Billy Horschels forspring i The Memorial er endnu større. 5 slag har han med 13 under par ned til Aaron Wise og Cameron Smith med Daniel Berger, Francesco Molinari og Jhonattan Vegas på delt fjerdeplads i -7.

Forrige artikelTæt løb i Wiibroe Cup
Næste artikelLIV Golf vs. PGA Tour – Kevin Na melder klart ud
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.