Niklas Nørgaard Møller må være en af de mest stabile golfspillere i Europa lige nu. I dag har han sikret sig sin femte andenplads i denne sæson på Nordic League i ECCO Tourens Esbjerg Open by EnergiMetropol Esbjerg. De seneste fem turneringer han har spillet har alle resulteret i top6 placeringer – men vinde, det kan han ikke!

Sejren i Esbjerg gik i aldeles suveræn stil til norske Elias Bertheussen (billedet), der som en af meget få i feltet formåede at styre spillet i den stride vestjyske vind, kom rundt i 69 slag (-2) og samlet sluttede i -7, syv slag foran den danske mester i andenpladser.

Islandske Haraldur Magnus tog tredjepladsen yderligere et slag efter.

Med sejren rykker Bertheussen op på Nordic League Rankings tredjeplads, mens Niklas Nørgaard Møller ligger – rigtigt gættet – nummer 2. Det er fortsat svenske Christoffer Sahlstrøm, der fører og Nicolai Kristensen holdt sig i top5, der når sæsonen er slut giver adgang til næste sæsons Challenge Tour.

Foto: Norsk Golf

 

Forrige artikelStjerner, sportsfolk og aktive kvinder på HCA Golf
Næste artikelPerfekt golfsommerferie for hele familien
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.