En ny college golf sæson er netop startet i USA, hvor rigtigt mange danskere studerer og spiller collegegolf. Og det er startet rigtigt  godt for danskerne.

Hos mændene vandt Gustav Frimodt den stærke Ben Hogan Collegiate Invite på selveste  Colonial Country Club, her blev Jacob Skov Olesen nummer 8. Her var alle destørste og bedste colleges med, så det var en meriterende sejr.

I Golfweek D2 Fall Invitational på Raven GC i Florida vandt Nicki Hansens Nova Southeastern University holdkonkurrencen, og endnu bedre; Emma Sofie Larsen vandt den individuelle række, mens hendes holdkammerat, Olivia Grønborg, blev delt nummer to efter at have leveret turneringens bedste runde i tredje og sidste runde.

Natasha Høst Husted var med på Ole Miss’ hold, der vandt The Blessings Collegiate – hun fik en top10 individuelt. Emma Bunch var også på vinderholdet, New Mexico State, i Golf Iconic Classic.

Endelig var Frederik Strand var på vinderholdet, Lindsey Wilson, der vandt Music City Invitational, mens hans bror, Anders, blev individuelt nummer tre Washburn Invitational.

Foto: Nicki Hansen

Forrige artikelUgens tv-golf: Lucas og J.B. på pointjagt
Næste artikelDansk føring på HimmerLand og i Greve. Dansker godt fra start på Q-school
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.