Jon Rahm oplevede i US Open, at han slog et slag på 18. hul, der havnede under et tv-tårn — hvor to ynglinge lynhurtigt sikrede sig den og løb med den. Om det er det, Rahm  råber om på Gettys billede, vides ikke.

– Jeg tror nok, at jeg ved, hvem det er, hvis de skal udpeges, mente Rahm, men i første omgang fik han fridrop og endte med at få en birdie på hullet.

Rahm fik ikke nok til at havne helt i toppen, men det gjorde Andrew Rathkowski på banen Muskegon CC i Michigan. Han havde en tid til sen start og gik ud ca. kl. 18 sammen med sine to steddøtre. Hans buggy skulle returneres til kontoret kl 18.45, så da han havde spillet seks huller og lå i -9 (tre eagles og tre birdies), kørte den ene steddatter buggyen ind, mens en god ven med egen buggy blev tilkaldt, så han kunne fortsætte.

Efter to kedelige pars præsterede han en eagle på 9 og vendte i -11. De resterende ni huller bød på seks birdies og tre pars, så han kl. ca. 22 kunne gøre sit enestående scorekort op til 55 slag og -17.

Muskegon CC er en privat klub, hvis bane er lavet af Donald Ross og er 6227 m lang. Man kan kun spille den, hvis man er medlem eller bliver inviteret af et medlem.

Forrige artikelTo nye stjerner til LIV Golf
Næste artikelUgens TV-golf: Alt fra LET til LIV
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.