Marie Elene Madsen (billedet/ Getty) fra Viborg har igen bevist sin styrke og aktuelle gode form. I R&A Women’s Amateur i Nairn, Skotland førte hun blandt 144 spillere efter den første af de to slagspilsrunder, og hun sluttede som delt nr. 2 efter den anden i -5, et slag efter Jasmin Koo, USA.

Også Benedicte Brent-Buchholz kvalificerede sig  som nr. 26 i +2 sikkert blandt de 64, der fra torsdag skal spille matchplay. Et stort antal spillere sluttede lige og skal torsdag morgen spille om placeringerne omkring nr. 64. Den, der bliver nr. 62, skal møde Marie Elene Madsen, mens Brent-Buchholz skal møde amerikaneren Melanie Walker.

Der spilles andet end US Open. I Sverige er der Live it Trophy på Mälarö GC. Der er ikke mange danske deltagere, selv om turneringen tæller på Nordic League, men en af dem har efter første runde en tilfredsstillende placering: Jacob Worm Agerschou er delt nr. 1 i -6.

På LET deltager fire danskere i Hulencourt Women’s Open i Belgien, mens ikke mindre end ti danskere deltager i Raffeisenbank Golf Challenge på HotelPlanner Tour.

På LPGA spiller såvel Nanna Koerstz Madsen som Emily Pedersen i Meijer LPGA Classic i Michigan, og søstrene Amalie og Cecilie Leth-Nissen skal spille Amundi Ladies’ Challenge.

 

Forrige artikelGolfbladet – Juni 2025 (1)
Næste artikelTo danskere i sidste 32 i R&A Women’s Amateur – torsdagsroundup
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.