Rasmus Højgaard, Thorbjørn Olesen og Rasmus Neergaard-Petersen får knap så hård modstand i denne uges Charles Schwab Challenge, skønt … hvornår får man ikke voldsomt stærk modstand på PGA? Se blot på de to tv-bolde: Justin Thomas, Russell Henley og Sungjae Im i den ene; J J Spaun, Gary Woodland og Ludvig Åberg i den anden; og så er der jo spillere som Alex Smalley, Rickie Fowler, Akshay Bhatia etc.

På LPGA bliver det spændende at se Nicole Broch Estrup (billedet/ Getty) i aktion for første gang efter barsel (jo, vi ved godt, at hun vandt en dansk amatørturnering for 10 dage siden, men der er jo forskel …). Hun spiller Shoptrite LPGA sammen med bl.a. Emily Pedersen, søstrene Aki og Chizzy Iwai, Hye Jin Choi, Some Lee, Charley Hull, Celine Boutier etc. Langt fra den stærkeste LPGA-turnering, så lad os håbe, at det gør det lettere for de to danskere.

På DP World Tour spilles der Austrian Alpine Open i Kitzbühel, og her sidder mange af de bedste også over. Vinderen fra i søndags, Richard Sterne, er dog med sammen med bl.a. Edoardo Molinari, Ricardo Gouveia, Ewen Ferguson og fra dansk side Jacob Skov Olesen, Lucas Bjerregaard, Jeff Winther og Marcus Helligkilde.

På LET er Smilla Tarning Sønderby i aktion sammen med Sofie Kibsgaard og Cecilie Finne-Ipsen, og på ECCO Tour har man allerede i dag taget fat på Trust Forsikring Championship på Lyngbygaard GC. Her spilles der Stableford med bare 72 spillere, der de to første runder spiller sammen med hver deres amatør, mens den sidste runde kun er for de professionelle.

Eftermiddagsholdet er stadig på banen, men aktuelt fører Kasper Nyland 5 foran Mathias Ballard 4 (16), Martin Leth Simonsen, Anton Karlsson, David Nyfjäll og Jesper Sandborg 4.

Forrige artikelVinderbilleder fra DM hulspil
Næste artikelNordic Golfers udvider ejerkredsen
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.