Det er interessant uge, der ligger foran os. På LPGA Tour er det tid til årets første major, The Chevron Championship, som er flyttet fra Californien til The Woodlands i Texas. Her er Nanna Koerstz Madsen (billedet) og Emily Kristine Pedersen begge til start, og selvom resultaterne indtil videre i sæsonen ikke har været direkte prangende, så kan vi jo håbe at det er i denne uge uge at en af dem – eller begge – topper.

V Sport Golf/Viaplay sender fra kl. 17 torsdag og fredag og fra kl. 20 i weekenden.

Nicolai Højgaard har fået et midlertidigt medlemskab af PGA Tour og Thorbjørn Olesen har fået en invitation til at danne par med sin unge landsmand i Zurich Classic of New Orleans. Her skal de spille skiftevis bestball og foursome, og der er tradition for at det bliver en birdiefest. Xander Schauffele/Patrick Cantlay er forsvarende mestre og favoritter, men danskerne anses faktisk af de amerikanske eksperter som outsidere.

Discovery+/Eurosport2 sender fra kl. 21 torsdag og fredag og fra kl. 19 i weekenden. Desuden kan man sædvanen tro følge udvalgte bolde allerede fra midt på eftermiddagen.

Men ugens golffest starter allerede torsdag morgen dansk tid, for DP World Tour er tilbage efter et par ugers pause, og man spiller i Japan, hvor det gælder ISPS Handa Championship. Ni danskere stiller til start: John Axelsen, Martin Simonsen, Rasmus Højgaard, Thomas Bjørn, Marcus Helligkilde, Niklas Nørgaard, Søren Kjeldsen, Oliver Hundebøll og Christoffer Bring.

V Sport Golf sender fra kl. 05.00 alle fire dage.

Foto: Getty Images

Forrige artikelOlivia Grønborg vinder Sunshine State Conference
Næste artikelNorsk dobbeltsejr i Polen
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.