OPDATERET: DP World Tour holder fri i denne uge, til gengæld spilles der to turneringer på PGA Tour.

De helt store stjerner samles på Arnold Palmers Bay Hill til sæsonens fjerde ‘designated event’ Arnold Palmer Invitational, med 20 mio. $ i præmiesum, ekstra ranglistepoint med mere. 22 af verdens Top25 er med, hvilket vil sige alle PGA Tour-medlemmer i Top25 – herunder ‘de tre musketerer’ i toppen, Jon Rahm, Scottie Scheffler og Rory McIlroy.

Dem, der ikke er kommet gennem nåleøjet på Bay Hill, har en anden mulighed, nemlig Puerto Rico Open. Her er Erik van Rooyen som nummer 120 i verden feltets på papiret bedste spiller. Der er 300 FedEx Cup-point til vinderen og en vinderkategori, så i et felt hvor mange kæmper for at bevare deres tourkort eller genvinde det, er det en kolossal vigtig turnering.

Discovery+/Eurosport 2 sender fra Arnold Palmer Invitational fra kl. 20 torsdag-fredag og fra kl. 18.30 i weekenden. Allerede fra kl. 13 kan man følge diverse feeds og featured groups. Puerto Rico Open kan følges på Discovery+ fra kl. 16 torsdag-fredag og fra kl. 20.30 i weekenden, hvor man altså ‘konkurrerer’ med stjernerne om seerne.

Har man ikke fået nok kan Champions Tour Cologuard Classic følges fra kl. 01 lørdag morgen og lørdag aften fra kl. 23 og søndag aften fra kl. 22.30 – også på Discovery+.

TILFØJET: LPGA Tour spiller i Singapore, hvor HSBC Women’s World Championship afvikles. Nanna Koerstz Madsen er med i det 66-spillere lille felt, der tæller verdenseliten med Lydia Ko, Nelly Korda, Atthaya Thitikul, Minjee Lee, Jin Young Ko og Brooke Henderson i spidsen.

V Sport Golf sender fra kl. 03.30 om morgen torsdag til søndag.

Foto: Getty Images

Forrige artikelFornem præstation af Sebastian Wiis, der tabte omspil om førstepladsen
Næste artikelSkrækkelige seertal for LIV Golfs sæsonstart
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.