Rasmus Højgaard missede cuttet i Shriners Children’s Open i USA. Nicole Broch Estrup og Nanna Koerstz Madsen (Foto) ligger også udenfor cuttet i Founders Cup, men spillet blev suspenderet på et tidspunkt hvor de danske piger manglede hhv. to og ni huller.

For Nicole er opgaven klar og ganske udfordrende, han skal spille de sidste to huller i 3 under par for at klare cuttet. Det er ikke helt umuligt, for hun mangler et par5 og et par4, men det er naturligvis ikke noget man bare lige går ud og gør en tidligt lørdag morgen. Nanna har ni huller til at få den ene birdie, der med al sandsynlighed er nok til at hun kommer med i weekenden. Cutgrænsen er par, og de danske piger en hhv. +3 og +1.

I toppen fører Jin Young Ko i -10 med tre slag til Lindsey Weaver og So Yeon Ryo, men mens Weaver har spillet færdig, mangler både Ko og Ryo fire huller.

Im og Ramey fører i Las Vegas

På PGA Tour fører Sungjae Im og Chad Ramey på TPC Summerlin i Las Vegas. 29-årige Ramey er en sensation. Han spiller sin blot femte turnering på PGA Tour, sin tredje siden han fik en kategori via Korn Ferry Tour i 2020-21 sæsonerne. Nu spiller han pludselig med om sejren. Han og Im er -14, et slag bedre end sidste uges vinder Sam Burns, der fortsætter sit fremragende spil og formentlig er ‘the man to beat’ i denne uge. Adam Schenk deler tredjepladsen med Burns.

Rasmus Højgaard stod med et putt på 10 fod, godt tre meter, for at spille sig videre til weekenden. Men hans birdieputt på 9. hul blev missede med seks centmeter, og så må Rasmus tilbringe weekenden på træningsbanen i Las Vegas inden han også i næste uge stiller op på PGA Tour i CJ Cup også i spillebyen i Nevada.

Malene i top20

Malene Krølbøll Hansen er stadig i top20 i Symetra Tour Championship på LPGA International i Daytona Beach i Florida. Her blev spillet dog indstillet på grund af dårligt vejr, så f.eks. den førende svensker Michaele Finn kun nåede at spille et hul. Malene nåede gennem sine 18 i 70 slag, er 7 under par og på delt 19. plads.

Foto: Getty Images

 

Forrige artikelNicolai klarer cuttet, Lucas og Joachim tæt på toppen
Næste artikelLucas i top10 inden finalen
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.