Det er et stykke tid siden, at vi har set nordmanden Viktor Hovland (billedet/ Getty) præstere noget stort, men i denne uge skulle han på Bahamas forsvare sidste års sejr i Tigers turnering Hero World Challenge, og så var han helt på toppen igen.

Han førte hele vejen, ‘back to back’, men på det allersidste hul blev der pludselig spænding. Fire slags forspring var reduceret til et enkelt, og Hovland sagde selv, at det var nervepirrende at skulle forsvare den knebne føring på par-4-hullet.

Det viste han klart. Første slag havnede oven for en fairwaybunker i højre. Andet slag havnede i vandkanten, så han måtte droppe, og det endte med, at han havde et fire meter putt for bogey.

Hans spillepartner, Scottie Scheffeler, havde det ikke meget bedre, selv om hans dårlige slag var mindre spektakulære. Han havde først et indspil fra et wasteområde for par, og bolden passerede faktisk hen over hullet. Han missede sit bogeyputt, og pludselig så det slet ikke ud, som om det havde været spændende!

Slutstillingen i toppen blev: 1. Hovland -16. 2. Scheffler -14. 3. Cameron Young -12. 4. Xander Schauffele -11. 5. Justin Thomas -10.

Der blev undervejs reklameret for, at Hovland i juli skal spille på Lofoten Links, en fremragende bane nord for polarcirklen. Der bliver folkevandring fra hele Norge – og måske fra Danmark? Det er i hvert fald et fantastisk ferieområde og en god måned at være i Norge i.

Du kan se flere golf resultater her.

Forrige artikelNicolai Højgaard nr. 10 i Melbourne
Næste artikelNintendo Switch Sports: Husker du Wii Sports? Så vil du elske det nye golfspil på din spilkonsol.
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.