Pablo Larrazábal lå til at vinde sin femte sejr på European Tour inden dagens finalerunde af Alfred Dunhill Championship på Leopard Creek. Han endte også med at vinde, men uha, hvor holdt det hårdt.

Faktisk skulle der et vildt comeback til, for spanieren fik det værst tænkelige start på runden. Han gik for9 i 6 over par efter en dobbeltbogey, fem bogeys og en birdie. Efter 13 huller var han stadig 6 over for runden, og den karismatiske svensker Joel Sjöholm så ud til at kunne snige sejren i hus med en fin 69’er i finalen.

Men så måtte det jo briste eller bære for Larrazábal. Birdies på 15., 16. og på det afsluttende par5-hul gav en runde i 75 slag (+3), og en samlet score på -8, lige præcis ét slag foran Sjöholm, der både på Challenge Tours Grand Final og den efterfølgende Tourskole missede muligheden for at sikre sig et fuldt tourkort. Ærgerligt for svenskeren, der næsten altid optræder i plusfours og på alle måder er en iøjnefaldende karakter.

Alle tre danskere gik finalen over par. Rasmus Højgaard var bedst med en 75’er, sluttede sammen med Jeff Winther som nummer 49 i +7. Benjamin Poke var to slag bedre på delt 36. plads.

Foto: Getty Images

Forrige artikelFølg Nanna med dansk kommentator
Næste artikelKæmpe antiklimaks! Nanna smider sejren
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.