August Thor Høst (billedet/ Golfbladet) forsvarede smukt sin fire slags føring i Trust Forsikring Championship i Køge i en sidste runde, præget af den voldsomme blæst. De to gange, han lavede bogey, var han fem slag foran og kom omgående tilbage med en birdie. Det var en fin arbejdsdag for den nyprofessionelle fynbo, som bagefter kaldte sin golf på sidste runde for kedelig og fortalte, at …

– Med de svære forhold vidste jeg, at par på sidste runde ville være nok, men jeg er glad for, at det lykkedes så godt. Mange har det ikke så godt, når de skal spille sikkert.

– Jeg går efter at få kategori på DP World Tour eller Challenge Tour via Q-school, hvor jeg spiller stage 1 på Lyngbygaard. Selv om jeg avancerer på Race to Europe, er det ikke sandsynligt, at jeg kan nå op i top-6. Det må gerne ske, men det vil være flødeskummet.

Da vi regner delte placeringer som gældende for alle de delte, skete der det pudsige, at Danmark havde ni spillere i top-10, fordi fem af dem delte tiendepladsen i -1: Noah Phan (am) Stensballegaard, Bjørn La Cour Søborg (am) Lyngbygaard, Hamish Brown, Aalborg, Rasmus Broholt Lind, Odder og Jonathan Gøth Rasmussen, Søllerød.

De havde fire danskere foran sig: 2. Frederik Birkelund, The Scandinavian -6. 3. Jeppe Kristian, Asserbo -5. 6. Sebastian Friedrichsen, The Scandinavian -4.

I Road to Europe, hvor de seks første får kort til Challenge Tour, blev der lidt mere spænding. Her er de danske placeringer aktuelt: 2. Jeppe Kristian. 3. Nicolai Tinning. 4. Sebastian Friedrichsen. 5. John Axelsen. 6. Hamish Brown. 9. Frederik Birkelund. 10. Christian Jacobsen. 12. Thor August Høst.

På damernes ACCESS Series deltog tre danske spillere i ASGI Laveaux Ladies Open, og Fie Olesen sneg sig i sidste runde ind i top-ti i -2 foran Linette Holmslykke som 15 i -1 og Sofie Kibsgaard som nr. 38 i +4.

Forrige artikelThomas og Nicole fører begge
Næste artikelNiklas’ superrunde – 6 af 7 danskere klarede formentlig cuttet i Italian Open – Fint på LET – blødt på Challenge Tour
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.