Ind imellem kan man ikke lade være med at lave lidt breaking, fx når der er dansk føring på såvel DP World Tour som LET. Det varer ikke altid så længe, men lad os nu se.

I Italian Open delte Thomas Bjørn før de sidste to huller af første runde, der blev færdigspillet til morgen, 10. pladsen med Nicolai Højgaard i -3, men han rykkede frem som nr. 2 ved at slutte birdie-birdie. Nu har han spillet tre huller på anden runde og fået en birdie mere, så han ligger delt nr. 1 i -6.

Lucas Bjerregaard rykkede også lidt frem ved at komme op på siden af Thorbjørn Olesen i +1. Begge mangler lige nu et slag i cutgrænsen.

På LET er Nicole Broch Estrup (billedet/Getty) startet anden runde med fire birdies på seks huller og er alene i spidsen i -7. Lad os håbe, at begge kan fortsætte dagen sådan.

Forrige artikelNicolai Højgaard og Thomas Bjørn i top-10 i Italien – torsdagsoverblik
Næste artikelAugust Thor Høst vandt Trust Forsikring Championship sikkert – ni danskere i top-10
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.