Ugens turneringer er i fuld gang, og Cecilie Finne-Ipsen er som eneste danske deltager i Women’s Amateur Championship på selveste R&A i fuld gang med at tjene flaget godt.

De to runders slagspil klarede hun i par som delt nr. 24, hvor 64 gik videre til match play. Her mødte hun i 1/32-finalen franske Marine Griffaut, som blev besejret 5&4. I 1/16-finalen er hendes modstander tyske Charlotte Bach, og pigerne er lige gået på banen.

I det individuelle EM på El Saler i Spanien er Rasmus Neergaard nr. 2 efter første runde i -54, mens Filippo Celli, Italien fører i -8. Næstbedst af ti danske deltagere er Hamish Brown i -3.

På Lübker tog Christoffer Bring føringen i UNICEF Championship delt med Viktor Edin i -6 på første dag, og der er yderligere syv danske i top-10, som nr. 4. Jeppe Kristian og Frederik Tøttenborg i -4. Simon Forsström, der fører Road to Europa, ligger som nr. 39 i +1.

Forrige artikelBrooks Koepka vælger LIVet fremfor PGA Tour
Næste artikelTurneringer på Lübker
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.