Lübker Golf og Spa Resort inviterer til to spændende sommerturneringer, der afholdes for første gang!

Lübker Midage + Senior Open d. 20. og 21. juli (Scratchturnering i 7 rækker, der tæller til DGU Ranglisten)

Lübker Mixed Open d. 23. og 24 juli, for mixede par med fourball og Greensome turneringer, middag m. underholdning og overnatning!

Lübker lover et flot præmiebord i begge turneringer – ikke mindst i Lübker Mixed Open, hvor der trækkes lod om en rejse for til med fly, golf og hotel til Qatar! (præmien er udsat af Qatar Tourism og Qatar Airways).
”Vi har jo et af Danmarks allerbedste golfanlæg, og det er de professionelle og elitespillerne ikke i tvivl om, da vi både afholder elite- og proturneringer, bl.a. Ecco Tour, på Lübker,” fortæller golfmanager, Hans Knudsen, men vi vil også meget gerne se de lidt ældre elitespillere og så selvfølgelig alle de mange klubgolfere, og derfor har vi med disse to turneringer givet dem en ekstra god grund til at besøge Lübker!”

Medarrangør, Henrik Bergqvist fra Green Time, fortæller: ”Der bliver flere og flere gode seniorspillere. Det er både tidligere landsholdsspillere, men også seniorspillere, der måske aldrig før har prøvet at spille elite-schratch-turneringer, og det er helt klart populært. Seniorelitegolfamatørernes forening, SEGAF, har langt over 200 medlemmer.”

”Med Lübker Mixed Open rammer vi et populært segment, fordi vi i bund og grund er et ferie-resort for hele familien. Med vores spa og nærhed til Djurs Sommerland, får vi mange overnattende familier, for vores lejligheder med to værelser og store feriehuse passer godt til kernefamilien. Mixed Open er en golfweekend for ægtepar, uden det dog er et krav, at man er et par. Der er lagt op til god mad og vin og hyggeligt samvær og så er der så lige en meget flot lodtrækningspræmie; golfrejsen til Qatar!”

Man tilmelder sig i Golfbox.

Forrige artikelCecilie Finne-Ipsen i anden runde i Women’s Amateur – Neergaard nr. 2 i EM – Christoffer Bring fører på Lübker
Næste artikelRegelquiz: Droppe
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.