Vi oplever stadig problemer med hjemmesiden, som der arbejdes hårdt på at løse:

Torsdag bød på stor dansk succes. Nicolai Højgaard gik 66 i Sun City og er på delt førsteplads i Nedbank Golf Challenge med Max Homa, Vincent Norrman og Dan Bradbury. Han går ud i dag i førerbolden med de to sidstnævnte.

Jeff Winther er på ottendeplads i -4 – det samme er Thorbjørn Olesen efter at være startet anden runde med to birdies. Rasmus Højgaard sluttede stærkt af og kom til -3. Marcus Helligkilde gik derimod +6 og ligger tæt på bunden.

Emily Kristine Pedersen gik 7 under par, 63, i første runde af The ANNIKA, sæsonen sidste ordinære turnering på LPGA Tour. Det placerer på en delt andenplads, 1 slag efter den førende Brooke Henderson.

Nanna Koerstz Madsen er nummer 62 i -1, mens Nicole Broch Estrup er nummer 76 i par. Nicole skal bruge en lav runde fredag, for at holde liv i håbet om at generhverve en god kategori på LPGA.

Foto: Getty Images

Forrige artikelUgens tv-golf: Stjernetræf i Sun City
Næste artikelThorbjørn og Nicolai skal ud sammen lørdag
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.