Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard deler fjerdepladsen i Nedbank Golf Challenge efter anden runde, hvor Thorbjørn  kom rundt i en fejlfri 66’er (-6), mens Nicolai overvandt en dobbeltbogey allerede på andet hul, lavede fire birdies på de sidste 10 huller og noterede en runde i 70 slag. De er dermed i 8 under par, to slag fra Matthieu Pavon og den amerikanske gæstestjerne Max Homa, der deler førstepladsen i -10. Dan Bradbury klemmer sig ind på tredjepladsen og skal ud i førerbolden lørdag. Det betyder samtidig en næstsidste bold med de to danskere – rent tv-guf på en efterårslørdag med en tvivlsom vejrudsigt.

Rasmus Højgaard er på 19. pladsen, -4, efter en runde i 71 slag, Jeff Winther var desværre 1 over par, og er nummer 24 i -4, og forbedrede Marcus Helligkilde sig med 6 slag fra torsdag, men det blot en runde i par, han er nummer 62.

Max Homa er blandt de seks inviterede spillere, der supplerer DP World Tours Top60 på ranglisten, og amerikaneren, der var USA’s i særklasse bedste spiller i Ryder Cup, var allerede torsdag selv overasket over sit niveau, da han bestemt ikke kom til Sydafrika med de store forventninger til eget spil. Men sådan er golf nogle gange en sjov størrelse. Jo større forventninger, desto sværere er spillet.

Foto: Getty Images

Forrige artikelDansk succes: Nicolai Højgaard fører, Emily Pedersen på andenplads
Næste artikelDansk føring på Q-school – og i USA, hvor Emily sprudler
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.