Der er skrevet hundredevis af historier om golfsporten og golfspillet i løbet af det år, der nu lakker mod enden. Vi har forsøgt at samle de 10 bedste set med en blanding af danske og internationale briller – på godt og ondt. For en ’god historie’ er jo ikke altid en positiv historie.

Vi starter i dag nedefra med nummer 10:

10: Golf i korte rør

Opgør med gamle vaner har været et af årets buzz words indenfor golfsporten – vi kommer til ’de nye regler’ senere – og det var lidt af en sensation, da European Tour i de sidste dage af november traf beslutning om, at tillade at spillerne spillede i korte bukser i Alfred Dunhill Championship, der var den første turnering i sæsonen 2020. Det var brændende varmt på Leopard Creek Golf Club, og spillerne tog i mod tilbuddet med glæde, selvom flere af dem indrømmede at det ’føltes’ helt forkert at spille ’for alvor’ i korte rør. Pudsigt nok var vinderen af turneringen, spanske Pablo Larrazábal en af de ret få, der holdt fast ved den almindelige dress code, men det klæder den professionelle golf, at der slækkes lidt på de stive former.

Foto: Getty Images

Forrige artikelSkjoldenæsholm Golfklub lukker
Næste artikelÆrø Golfklub reddet af kommunen
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.