Der er skrevet hundredevis af historier om golfsporten og golfspillet i løbet af det år, der nu lakker mod enden. Vi har forsøgt at samle de 10 bedste set med en blanding af danske og internationale briller – på godt og ondt. For en ’god historie’ er jo ikke altid en positiv historie.

6: EM-guld til Pigelandsholdet

Det ene nervepirrende drama fulgte det andet, da det danske pigelandshold i juli måned i Spanien hjemførte Europamesterskabet for første gang nogensinde. At et land, der blot har 916 registrerede juniorpiger, er i stand til at sammensætte et så stærkt seksmandshold, at man kan besejre stormagter som Tyskland og Spanien er iøjnefaldende.

Det gode sammenhold fik æren for resultatet; det bedste i dansk golf i år, og derfor hædret med Den Gyldne Golfbold. Mesterholdet bestod af Alberte Thuesen, Anne Normann, Olivia Grønborg, Natacha Høst Husted, Amalie Leth-Nissen og Cecilie Leth-Nissen og landstræneren hedder Anders Danielsen.

Foto: EGA

Forrige artikelJohn Axelsen bliver professionel til foråret
Næste artikelGå i Fælden eller til Danmarks mest respektløse revy
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.